Denne bog giver et indblik i, hvordan det var for min mor, Else, at være ung journalist på en sprudlende og travl bladredaktion i 1930’erne under sin far, redaktør af Roskilde Dagblad I.A. Hansen. I 1937 valgte Else en total ændring af sit liv. Hun blev gift med min far, den unge politiker Erik Eriksen, og blev dermed husmor på en gård. Foruden et familieliv med børn gik hun ind i at være sin mands nærmeste rådgiver, ikke mindst da han blev statsminister i 1950, og Else fik store opgaver med at repræsentere. Bogen giver et indblik i de urolige 30’eres journalistliv på Roskilde Dagblad, hvor Else bl.a. arbejdede sammen med den kendte journalist og forfatter Lise Nørgaard. Denne fortæller levende i bogen om sit forhold til kollega Else og dennes far, det festlige ”Kuglelyn” I.A. Hansen, der havde vilde perioder, udfordrede regeringen og elskede borgerskabets fester. Redaktøren var efter den tids forhold en moderne bladmand, som udmærkede sig ved at være en af pressens skarpeste og satiriske skribenter. Bogen beskriver et stykke kvindehistorie om det usædvanlige ved at gå fra moderniteten på en pulserende bladredaktion til en traditionsbundet bondekultur og senere være kvinden ved siden af toppolitikeren.
Uddrag af bogen Der var begyndt at komme pjecer fra USA om gensidige inspektioner mellem øst og vest for at sikre den skrøbelige verdensfred. USA stod som den, der passede på os i Europa. En dag, hvor min far var hjemme på gården, fik vi at vide, at den russiske ambassadør ville komme på besøg. Han stod for os som fjenden. Mine brødre og jeg iagttog den smilende, lille mand med stor interesse. Ambassadøren talte glimrende tysk, og min mor havde opgaven som tolk overfor min far. Efter middagen bad ambassadøren om at få min lillebror på skødet. Vi fik at vide, hvordan de holdt jul i Sovjet. Så gik de over til den mere alvorlige del, hvor der var tale om stationering af atomvåben og baser på dansk jord. Ambassadøren spurgte, om min far vidste, hvor farlige atomvåben var. – Den russiske ambassadør må jo vide det, lød svaret. Alt imens Bent fortsat sad på skødet og så ud til at kede sig bravt. Efter at den russiske limousine var kørt, gjorde min mor meget ud af at berolige min storebror og mig, der var mindreårige. Hun gentog, at verden var et uroligt sted, men tilføjede: – Der bliver ikke krig.
Om forfatteren KNUD BJØRN ERIKSEN (f. 1940) voksede op i det politiske miljø hos forældrene, Else (f. Hansen) og Erik Eriksen, på deres gård ved Ringe, tog juridisk embedseksamen ved Københavns Universitet og arbejdede fra 1975 til 2010 som advokat med egen virksomhed i København sideløbende med journalistisk arbejde med erhvervsjuridiske og politiske emner samt bestyrelsesarbejde.
