At han dog ikke havde tĂŠnkt pĂ„ at han slet ikke fortjente at blive accepteret, sĂ„dan som han sĂ„ ud. Rimeligt nok at de var sĂ„dan efter ham: âDet er jo dem som har ret; det er helt forkert at vĂŠre hvid nĂ„r alle andre heste er blĂ„." Med den alvorligste stemme af verden kunne JĂžrn Hjorting, efter at FrĂžken Klokke havde messet et lige minuttal af sig, sige: âHvor tit udkommer Uggeskrift for LĂŠger?" Aitch vrinskede af begejstring. TĂŠnk at kunne stille sĂ„dan et spĂžrgsmĂ„l i fuld alvor: âHvor er det storsindet at lade som om man er sĂ„ dum!" Aitch fortalte at han kom fra Australien og havde befriet en rigtig prinsesse, samt at han snarest forventede at blive blĂ„ som han havde vĂŠret som barn. âDen hest er da vist ikke helt rigtig oven i hovedet," tĂŠnkte prins Charles. Aitch sendte drĂžmmeprinsen en venlig tanke - bare en lille en, men lidt har ogsĂ„ ret. âHvor er det spĂŠndende!" jublede den lille venlige tanke og blafrede ud for at finde drĂžmmeprinsen.