(0)

Huset med de blå vinduer : En erindringsroman

E-book


Vinder af Modersmålsprisen 2015, Julie Fabricius, udgiver nu tragikomisk erindringsfortælling om sin opvækst i en ikke helt almindelig familie.

Med erindringsfortællingen Huset med de blå vinduer

springer cand.mag. og journalist Julie Fabricius ud

som skønlitterær forfatter og hun gør det med manér.

Fortællingens omdrejningspunkt er familiens hus i

Brønshøj, der skabte rammen om den store familie på

ti. Huset var fuld af musik, men samtidig stærkt præget

af en fundamentalistisk katolsk tro. Pave og kirke – altid

til stede i huset – stillede sig i vejen for åndelig og

fysisk udfoldelse der ikke fulgte trosbekendelsen. Huset

med de blå vinduer rummede stor musik dag og

nat, men krævede sine ofre. Kunsten og troen gik ikke

hver gang op i en højere treenighed, men førte til kaos

og fortvivlelse.

Halvdelen af familiens otte børn bukkede under og

døde unge. Den anden halvdel klarede sig forbløffende

godt i tilværelsen.

Fabricius-familien har gennem generationerne fostret

mange markante kultur- og åndspersonligheder – fra

Grønlandsforskeren Otto Fabricius (1744-1822) til og

med den yngste generation, hvor flere af dem nu bl.a.

slår deres folder i den danske og internationale musikbranche.

Julie Fabricius er cand. mag. i dansk og journalist.

Hun er faster til Oh Land og mor til sangerinden

Clara Sofie.

Julie Fabricius har tidligere udgivet bogen Anvendt

Retorik – Tag sproget i munden (Akademisk Forlag

2008).