Grænserne for læremidler sprænges i disse år. Vi oplever en semiotisk bølge, der har været i gang i årtier. Den traditionelle lærebog med tekster og billeder er gradvist blevet suppleret med materiel praksis. Vi er midt i en omfattende digitalisering af hverdagsliv, kultur og samfund, og det præger også skolen.
Forlag og mediekoncerner supplerer eller erstatter den trykte lærebog med e- og i-bøger. Desuden findes der mangfoldige muligheder for at elever, kursister og lærere kan kommunikere aktivt med hinanden og andre uden for skoleverdenen på tværs af nationale grænser, hvor de selv kan lave selvstændige produktioner via internettet og de sociale medier med brug af forskellige platforme.
Denne udvikling betyder at mange læremidler ikke er didaktiseret til umiddelbar anvendelse i selve undervisningen; det bliver lærerens opgave at foretage en didaktisering forud for undervisningen eller i samarbejde med eleverne. Artiklerne i dette nummer viser både de mange nye muligheder, der tilbyder sig, sprogligt, kulturelt og pædagogisk, og der er bud på analytiske og kritiske tilgange til vurdering og brug af læremidler i undervisningen.
