Jens Branner fortæller nøgternt, gribende og uden gran af sentimentalitet om sit komplicerede forhold til sin far, H.C. Branner; om voldsomme konflikter mellem far og søn, om faderens skriveblokeringer, om hans succeser og fiaskoer, om faderens forsøg på at få sønnen ind på den skribentbane der var den rigtige for ham, og om Jens Branners egne bestræbelser på at få etableret et familieliv, der kunne kombineres med hans omflakkende tilværelse.