(0)

POTUS: Nixonland 7

audiobook


Mens Watergate-skandalen buldrede derudaf forsvarede præsident Nixon sig overfor den amerikanske presse ved et møde i Disney World i Florida. "I'm not a crook" udbasunerede præsidenten, og mens han måske forseglede sin egen skæbne, sikrede han sig også en plads i et af historiens mest berømte soundbites.

Nixon er siden blevet foreviget i populærkulturen i film og serier, og er nærmest blevet synonym med den magthungrende politikertype, der skyr ingen midler i jagten på succes. Dette afsnit af POTIUS serien Nixonland handler netop om portrætter af Nixon i popkulturen, når værterne Anders Agner og Lars Mathiasen dykker ned i film og tv sammen med filmanmelder Ann Lind Andersen.

Værter: Anders Agner og Lars Mathiasen

Gæst: Ann Lind Andersen

Klip: Simone Nystrup-Larsen

Redaktør: Andreas Lindinger Saxild

POTUS: Nixonland

POTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.

I denne særsæson af POTUS, som vi kalder for 'Nixonland' fortæller vi historien om Richard Nixon. Hans vej mod toppen, hans tid i embedet, der var præget af den raserende krig i Vietnam og ikke mindst kulminationen på hans tid i embedet, der endte dramatisk med Watergateskandalen og Nixons fratrædelse.

Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.

Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.