(0)

Samlede skuespil / bind 6: Antonius og Cleopatra / Pericles / Coriolanus / Vintereventyret / Cymbelin / Stormen / Henry VIII

E-book


Sjette og sidste bind i William Shakespeare. Samlede skuespil i ny oversættelse af Niels Brunse. De syv skuespil i dette bind stammer fra den sidste periode af Shakespeares forfatterliv og kan dateres fra ca. 1606 til 1613. Fire af dem er de ”eventyrspil” eller ”romantiske komedier” – genrebetegnelserne er svære og aldrig helt rammende – som Shakespeare udviklede i disse sidste år: Pericles, Cymbelin, Vintereventyret og Stormen; to af dem vender tilbage til det romerske stof, som havde optaget Shakespeare tidligere: Antonius og Cleopatra og Coriolanus; og det sidste, Henry VIII, er en sen tilføjelse til rækken af Shakespeares kongedramaer, dog på en ny måde, idet hovedvægten ligger på historierne om personer i kongens nærhed, der forstødes eller falder fra magtens tinder – dronning Katherine og kardinal Wolsey.

Det er rimelig sikkert, at Shakespeare havde medforfattere til Pericles (George Wilkins) og Henry VIII (John Fletcher), men hans egen andel i teksterne er tilstrækkelig stor til, at man medregner de to stykker blandt de 37 ”kanoniske” titler.

Antonius og Cleopatra har vÌret opført en enkelt gang, pü Det Kongelige Teater; Stormen og Vintereventyret har vÌret benyttet til adskillige opsÌtninger. Alle tre er blevet grundigt revideret til denne udgave. De fire øvrige dramaer publiceres her for første gang.