En frostklar vinterdag i januar 1966 lander en ung russisk diplomat og hans kone i København. Mandens navn er Oleg Gordijevskij, og officielt er han ansat ved den sovjetiske ambassade. Men i virkeligheden er han KGB-officer, toptrænet i spionage mod vesten.
Sådan begynder et ekstraordinært kapitel af spionagens historie. Opholdet i Danmark og mødet med vestlig kultur sætter et ideologisk skred i gang i Gordijevskij, som ender med at “hoppe af” til vesten. I mere end et årti viderebringer han hemmeligheder
fra hjertet af den sovjetiske efterretningstjeneste til britiske MI6- agenter i København og London. Oplysninger, der bidrager til at
afværge atomkrig og ændrer den kolde krigs gang.
I Spionen og forræderen fører britiske Ben Macintyre læseren ind i en verden af bedrag og forræderi, hemmelige dokumenter og skjulte signaler. Det er en utrolig, men sandfærdig historie om en enkelt mands store indsats på et kritisk tidspunkt i verdenshistorien.
Kenneth
10/06/2024
Fantastisk spændende.
Dorte
03/06/2024
Fascinerende historie. Som lydbog var det for mig en smule svært at holde styr på de mange navne.
Andreas
07/08/2023
Den var umulig at lægge fra sig, da man var i gang. Den har alt hvad en spionroman skal have- og så er det ikke fiktion!!! Fremragende oplæst!
To write a review you need to download the app