âFodbold kunne han heller ikke vĂŠre med til, og derfor kom drengene fra fodboldklubben hjem til ham hver tirsdag og spillede fodbold ude i baghaven, mens Karlo kiggede pĂ„. I virkeligheden kom drengene mest for at smage noget af alt det slik, som karlo havde. NĂ„r de havde spist lidt af det og spillet fodbold i fem minutter, gik de igen. âHov vent, I kan da ikke bare gĂ„?â rĂ„bte Karlo, men det kunne de godt...â
Karlo er en helt almindelig dreng. NÊsten. AltsÄ bortset fra, at han kun spiser slik og chips. MASSER AF SLIK OG CHIPS! Til sidst spiser Karlo sÄ meget, at hans far bliver nÞdt til at bygge en lade i baghaven bare til slik og chips. Laden er 35 meter hÞj og kan ses fra hele VanlÞse, men Karlo kan kun se den fra sit vindue. Han er nemlig blevet for tyk til at komme ud gennem dÞren til sit hus!
Karlo bliver verdensberĂžmt. Ikke som Karlo, men som VERDENS FEDESTE DRENG. Men selv om hele verdenspressen myldrer rundt om Ă©n, kan man godt fĂžle sig ensom og glemt ... og kede sig helt enormt.
Heldivis bor der en pige pÄ samme vej som Karlo. En pige med forstand pÄ gulerÞdder og kartofler, og pÄ hvordan VERDENS FEDESTE DRENG kan blive til helt almindelige Karlo igen og komme ud af sin dÞr og spille fodbold med de andre.
Ulrik T. Skafte har begĂ„et en skĂŠg, skĂŠv og uhĂžjtidelig historie om fedme og ensomhed, som pĂ„ forfriskende direkte vis lĂŠgger op til at tale med bĂžrn om, hvad der er sund mad, og hvorfor man skal spise den. Lasse Bekker Weinrich har tegnet skĂ„nselslĂžst morsomt til. ItalesĂŠttelse af et tabuiseret emne pĂ„ en sjov og kĂŠrlig mĂ„de â med hĂ„b forude!