En stationsby i Vestjylland danner baggrund for minder om alt fra skrigende soldater og en blotter til barnets sanselige leg med ler. I barnets übenbarende verden er alle oplevelser, alle møder med verden, lige markante og mÌrkbare.
Birgit Filskovs kortroman, Et lille stykke glas, er en drømmeagtig erindring om livet pü landet, og om alle de büde stille og støjende eksistenser og begivenheder, der ligger i hi i fortidens hule. Beskrivelserne er simple, svÌvende og smukke, og med et følsomt øje griber Filskov fat i selve sansningen som oplevelse, der bliver lige sü vigtig som det sansede.