Under Touristbesøgets tumlende FĂŚrd dukker den første Aftens douce Fornemmelse af Hygge hurtigt under i lutter BlĂŚnding, lutter Beundring af, hvor Paris er stor og glimrende. Det er fra Morgen til Aften en Sandserus, der intet Ăjeblik hører op. Blot en Vandring ned over Boulevarderne med deres Tusinder af krydsende Ekvipager, med deres Spejle, som reflekterer det brogede Gadeliv, saa det bliver et Virvar uden Ende, med deres Udstillingsvinduer, bag hvilke Alverdens vildeste Luxus holder sine Saturnalier, blot en Vandring forbi Palais-Royals og Rue de la Paix' Juveleerboutiker eller gjennem Avenue de I'OpĂŠras Paladsgade i elektrisk Fe-Illumination, alene det er et fortumlende, overvĂŚldende Festtog. Og saa kommer Monumenterne: den gigantiske Triumfbue, der rager op over hele Paris, som den vilde sĂŚtte Indsegl paa Byen og sige: dette er større end selv det antike Rom, større end Noget, hvortil MenneskeslĂŚgten endnu er naaet - Triumfbuen med Rudes TrophĂŚ, den mest bevingede Tanke, moderne Skulpturkunst har født, et VĂŚrk, hvori Enthousiasmen skriger, saa selve Stenen synes at faa Fart og flyve. Paa den anden Side af Seinen, ligeledes ragende op, saa den kan sees overalt, Invalidedomens gyldne Kuppel, hvor ved Kejsersarkofagen under den mĂŚgtige HvĂŚlving ligesom hele Frankrigs historiske Storhed fylder Rummet med vĂŚldige Skygger, saa det klemmer En for Brystet, og man er ved at falde paa KnĂŚ og grĂŚde. Fremdeles, spredte rundt omkring, de ligesaa forskjelligartede som hver i sin Stil uforlignelige.