Der er bred enighed om, at vi er nået til et punkt i historien, hvor vi nærmest har sat os i Guds sted, og hvor verden til gengæld reagerer ved at vende os ryggen. De fyrre kunstnerportrætter i denne bog taler ind i den situation. De har form af lyrisk meddigtende dialoger mellem forfatteren og kunstnerne. Derved udfoldes og synliggøres det, at kunstnerne hver på deres måde – og fra alle tider og verdenshjørner – har visioner om verden, som den er i sin egen ret bagom alle vore nyttestyrede og profitorienterede billeder af den. Det er dét lyriske blik, der som et første skridt skal afløse det kyniske, hvis visionerne fremover skal være andet og mere end længsler.