Ă ret er 1961, og Lone er bare 15 Ă„r, da hun bliver gravid. Hun fortĂŠller ikke til sine forĂŠldre, at hun venter sig, men tager selv til lĂŠgen, som sender hende til MĂždrehjĂŠlpen, flov og ydmyget. PĂ„ Rigshospitalets fĂždeafdeling for ugifte mĂždre fĂžder Lone en lille dreng. Planen er at bortadoptere ham, men pludselig ĂŠndrer alt sig.
Hvide ankelsokker er en socialrealistisk og ĂŠrlig skildring om en teenagepiges liv og opvĂŠkst i en bĂžrneflok pĂ„ syv piger i Gladsaxe Kommune i 1950âerne. Det har altid vĂŠret Lones Ăžnske at skrive en bog om sine oplevelser, men ordblindhed stoppede hende. PĂ„ opfordring gik hun dog i gang med skriveriet, og resultatet er denne barske, men ogsĂ„ gribende bog om at fĂ„ et barn, nĂ„r man stadig selv er barn.
Uddrag af bogen
Han kiggede lĂŠnge pĂ„ mig og spurgte indgĂ„ende: âHar du haft seksuelt omgang med en mand?â DĂždflov svarede jeg: âJa.â
âVil du sĂžge abort?â var hans nĂŠste spĂžrgsmĂ„l.
âJa.â
âVed dine forĂŠldre det?â
âNej.â
âLĂŠg dig hen pĂ„ divaen, sĂ„ vil jeg lige trykke dig pĂ„ maven,â sagde lĂŠgen og pegede pĂ„ en divan med et brunt flammet tĂŠppe pĂ„, som stod op af en stor bogreol i det ene hjĂžrne af kontoret. Han fĂžlte forsigtig rundt pĂ„ min mave, men der var et sted, hvor han igen og igen vendte tilbage til, og jeg kunne nĂŠsten se pĂ„ hans ansigtsudtryk, at han havde mĂŠrket noget. Ganske rigtig! Da han langsomt rejste sig, kunne jeg som i en tĂ„ge hĂžre ham sige:
âJa, Lone, du er gravid, og nu skriver jeg en henvisning til MĂždrehjĂŠlpen, sĂ„ du kan fĂ„ en abort. Er det, hvad du Ăžnsker?
Om forfatteren
Lone Wennemoes har hele sit arbejdsliv beskÊftiget sig med mennesker, det vÊre sig i forretning, pÄ sygehuse, plejehjem og i et aktivitetscenter. I fire Är drev hun galleri i KÞbenhavn, hvor hun solgte egne malerier, havde gÊstekunstnere og underviste i forskellige maletekniker. Hvide ankelsokker er hendes debut.