En fin og ærlig beretning om at være voksen datter til en meget syg far og miste ham.
Hvad sker der med én, når ens far bliver alvorligt syg? Hvordan er det at miste en forælder? Julie Top-Nørgaard mistede sin far efter et par års sygdomsforløb. Hun skriver om forløbet fra den pårørendes position – som mor til to mindre børn og midt i livet, travl med arbejde og uddannelse, og nu også travl med møder med hospital, offentlige instanser og pasning af sin syge far, som har behov for både omsorg, tid og hjælp til praktiske ting. Julie Top-Nørgaard skriver usentimentalt om de store følelser og er hudløst ærlig om det at klare at være voksen med en syg forælder uden at bukke under selv.
"Jeg sidder sammen med min far i opholdsstuen på Sankt Lukas Hospice. Han har ikke mere at fortælle, ikke mere at bede om, ikke mere at spørge om. Bare een ting: Hvad med rollingerne, har de det godt? Ikke andet end det. Hans vindue til verden trækker sig sammen, krymper. Han kan se mindre og mindre ud ad det, og jeg kan se mindre og mindre ind ad det." (citat fra bogen)
Pressen skriver:
»En fin og tænksom lille bog.«
– Tine Byrckel, Information
»Julie Top-Nørgaard […] kan den kunst at skrive om noget helt almindeligt som at miste en forælder, uden at det bliver følende og sentimentalt.«
**** – Edel Hildebrandt, Politiken
»Historien er trist og sørgelig, alligevel findes livet på hver eneste side, og Top-Nørgaard beskriver i et finurligt og særligt sprog.«
**** – Julia, Femina
