(0)

Kurt Danners bedrifter: Fjerde dimensions-mordet

E-book


Alle andre steder end i Chicago ville kødkongen Jim Bullford være blevet buret inde for længst. Hvad den mand ikke giver sig af med af ulovligheder, er ikke til at vide. Men politimesteren i Chicago kan ikke røre ham. Bullford har kun én svaghed. Han tror på det overnaturlige, og han retter sig efter alt, hvad hans personlige orakel siger. Måske er det nøglen til at få kødkongen sat bag tremmer?

NB! Serien "Kurt Danners bedrifter" er udgivet i 1940‘erne og skal ses i denne historiske kontekst. Værkets persontegning og sprogbrug er ikke udtryk for forlagets holdninger. Værket er udgivet som et historisk dokument, der beskriver sin samtids menneskeopfattelse.

Peter Anker er pseudonym for den danske forfatter Niels Meyn (1891-1957), som skrev et hav af børnebøger og krimier under flere forskellige pseudonymer, heriblandt Arne Klint og Ellinor Bell. Niels Meyn debuterede i 1904 med "Den stjålne undervandsbåd" og nåede at udgive hele 226 værker inden sin død i 1957.

Kurt Danner er en eventyrlysten dansker med begge ben plantet solidt på jorden. Sammen med sin makker, Bill, rejser han verden tynd, og hvor end han kommer hen, viser der sig at være gåder at løse, damer at redde eller forbrydelser at opklare.