(0)

LIBERALFASCISMEN : DEN SEJRRIGE KULTURMARXISMES POLITISKE UDTRYK

E-book

Vor tid prĂŠges af overnational styring uden demokratisk kontrol og bred partipolitisk enighed om et â€Ă„bent samfund” med masseindvandring og menneskerettigheder til alverden, mens nationale protester kriminaliseres. I denne bog hĂŠvdes det, at dette er aspekter af en ny tvĂŠrpolitisk ideologi, ”liberalfascismen”, som ingen dog vil vedkende sig. Men efter 50 Ă„rs tendenser, som fortsĂŠtter trods et stort folkeligt flertal imod dem, kan der skitseres et portrĂŠt af en magthavermentalitet, som ingen har formuleret, og som mĂžder uhyre lidt organiseret opposition, netop fordi den bag en demokratisk facade formĂ„r at stigmatisere dissidenter mere effektivt end tidligere magtideologier, der mĂ„tte ty til Ă„ben brutalitet.

Til slut i bogen antydes en vej til et opgĂžr med ensretningen, med forbillede i Mogens Glistrups oprĂžr, der – ligesom Grundtvigs lignende godt et Ă„rhundrede inden – snarere end blot en ny ideologi eller modutopi benyttede fabuleringens kunst for at fremmane et bedre Danmark pĂ„ folkeligt, ”populistisk” grundlag.

Uddrag af bogen

Egentlig er de evindelige fascismestemplinger mig imod. ”Fascisme” er jo blevet et blot prĂŠdikat, der hĂŠftes pĂ„ noget, man ikke kan lide. ModsĂŠtningen til ”progressiv”, som er et lige sĂ„ tomt og misbrugt plusord. George Orwell advarede i 1946, med rette, imod at trivialisere fascismebegrebet: ”Eftersom du ikke ved, hvad fascisme er, hvordan kan du sĂ„ kĂŠmpe mod fascisme?”

Alligevel har jeg valgt at bruge ”liberalfascisme” som den mest rammende samlebetegnelse for de aktuelle europĂŠiske mainstreampartiers ideologi, dĂŠkkende nĂŠsten hele spektret fra ”venstre”- til ”hĂžjre”-flĂžjen. Simpelthen for at bruge de herskendes egne begreber imod dem selv, for at pointere, at de kaster sten fra et glashus, nĂ„r de udpeger sĂ„kaldte populister som en ny fascistisk trussel.

Om forfatteren

Peter Neerup Buhl (f. 1968) er cand.mag. i dansk og filosofi, forfatter til 13 bĂžger og siden 1989 skribent med fokus pĂ„ nationale emner, sĂŠrlig i bladene Danskeren og Tidehverv. 1993-2001 styrelsesmedlem i Den Danske Forening, 2001 kandidat for Fremskridtspartiet og fik i den forbindelse en hĂžjesteretsdom for ”racisme”.