(0)

Længslernes mål

E-book


"Længslernes mål" er Carl Bangs anmelderroste kollektivroman. Romanens handling foregår i 1980'ernes Danmark, hvor frygten for atomkatastrofen trykker, BZ'erne besætter og yuppierne jubler. Romanen følger i hælene på flere karakterer, som hver især forsøger at finde lykke og mening i tilværelsen.

Carl Bang (1928-1998) var en dansk forfatter og digter. Han blev født i Aabenraa og voksede op i Viborg. Som 18-årig debuterede han med digtsamlingen "Vandfald og vindeltrapper". Carl Bang kastede sig efterfølgende over prosaen og skrev både romaner og noveller.

Hans engagement i politik og samfund præger en del af hans forfatterskab, hvor særligt forholdet mellem socialklasserne er et genkommende tema.

Carl Bang modtog i løbet af sin karriere en lang række anerkendelser. Her kan blandt andet nævnes Statens kunstfonds livsvarige ydelse i 1981, Henrik Pontoppidans Mindefonds Legat i 1986 og Herman Bangs Mindelegat i 1992.

"Når Bang er bedst, er han meget glimrende. På en ganske intim, indfølende måde, der skyr alt glimmer... Han er en fin stilist, en fin sjælekender..." -Bent Mohn, Politiken


Author:

Format:

  • E-book

Duration:

  • • 246 pages

Language:

Danish