I 1534 udkom Martin Luthers skrift om opstandelsen. Det er resultatet af 17 prædikener, som Luther holdt over Første Korintherbrev 15. I denne udlægning af bibelens store kapitel om opstandelsen viser Luther, at den kristne tro er en tro på en virkelig og legemlig opstandelse af de døde. Luther afviser sværmernes åndelige tolkning, hvor der blot bliver tale om en åndelig opstandelse, hvor vi gennem dåben er opstået fra synden og er gået ind i et nyt åndeligt liv.
Denne tolkning skyldes ifølge Luther, at de vil udmåle Skriften med deres fornuft og egne klogskab. De vil være kloge og rage med deres hoved i Skriften. Men det går ikke. For som Luther siger heri: "For hvis denne artikel er borte, så er også alle andre tabt og hovedartiklen og hele Kristus mistet eller prædiket forgæves. For det er jo endemålet, hvorfor vi tror på Kristus, bliver døbt, prædiker og bruger sakramenterne, at vi håber på et andet liv, hvor vi skal komme til Kristus og med ham evigt regere, frelst fra synden, døden, Djævelen og alt ondt."