(0)

Sølvklokker

E-book


"Da jeg igen betragter John i det svage skær fra instrumentbrættet, er det, som om jeg ser ham for første gang: den krogede næse. Det skarpe blik bag de runde briller. Hagen med den lille fordybning. Pludselig ved jeg, at han aldrig vil gifte sig med mig."

På vej fra en vielse til bryllupsfesten kører en kvinde gennem Rold Skov med sin partner, John, men i løbet af køreturen farer de vild. Undervejs tænker hun på sit eget bryllup, der måske aldrig bliver til noget, på brudens kjole, på hvordan hendes egen brudekjole skulle se ud og på sin ugifte faster Ella, som de nu med blind tillid følger efter dybt ind i den mørke skov.

Britta Klitgaards novellesamling består udover titelnovellen Sølvklokker af:

Brandfare

Hittegods

Væk

Spejl

Overdosis

Traume

Dagens helt

Ikea-family

Musling

Britta Klitgaard er født i 1968 og er autodidakt forfatter og billedkunster. I 2014 debuterede hun med novellen "Hittegods" i antologien "Refugium". Siden har hun bidraget til flere redigerede novelleantologier. Hendes noveller bevæger sig hovedsageligt indenfor realismegenren.