Planter adskiller sig fra dyr pÄ en rÊkke punkter. De er fx stille-stÄende, mange planter har en frÞbank, og mange af dem er ogsÄ indavlede. Disse karakteristiske trÊk har ofte afgÞrende betydning for fortolkningen af Þkologiske og genetiske data, og de mÄ der-for nÞdvendigvis ogsÄ inkluderes i de matematiske modeller som beskriver Êndringer i plantesamfund. Indtil for nylig var matematiske modeller af populationsbiologiske processer for det meste konceptuelle modeller. Det vil sige, at de byggede pÄ generelle oplysninger om plantearter og plante-samfund uden at bruge konkrete planteÞkologiske data. Som Christian Damgaards afhandling viser, har nye og langt mere kraftige computere nu gjort det muligt pÄ en helt anderledes mÄde at indarbejde specifikke biologiske oplysninger om fx planter og plantesamfund i de matematiske modeller. Dermed er det ogsÄ blevet muligt for forskerne at fÄ langt mere prÊcise svar, nÄr de tester specifikke biologiske hypoteser. For eksempel kan forskerne nu beregne sandsynligheden for, at to plantearter vil kunne leve i balance med hinanden. Dette vil direkte kunne bruges i risiko-vurderingen af fx genetisk modificerede planter. Denne kobling mellem relativt komplicerede biologiske modeller og oplysninger om de faktiske forhold i naturen vil uden tvivl fÞre til store erkendelsesmÊssige skred i forstÄelsen af planteÞkologi i de kommende Är.