(0)

Fyrretyve år som sangerkomponist. 2. del

E-book


”Det blev til i alt ca. 250 soldaterkoncerter. For disse koncerter blev der ikke ydet noget honorar udover jernbanerejsen på 2. klasse samt forplejning, men de var meget fornøjelige og altid med fest bagefter i officersmesserne. Når jeg så samtidig måtte passe mine mange engagementer i landets foredragsforeninger, fik jeg nok at varetage i krigsårene.”

Den folkekære visesanger og komponist Jacob Saxtorph-Mikkelsen fortæller om sit spændende liv og karriere. Han beskriver sine rødder, og hvor hans talent og interesse for musik kommer fra. Vi hører også om mødet med nogle af de digtere, hvis poesi han satte musik til. Bogen er ikke bare en fortælling om Jacob Saxtorph-Mikkelsens liv, men også et indblik i livet som omrejsende visesanger, en tradition der desværre er gået i glemmebogen sidenhen.

Andet bind fortæller blandt andet om hans liv under første verdenskrig, hvor viserne kom til at spille en stor rolle i mange soldaters liv. Han fortæller også om sin første turné i Norge og det tætte samarbejde med digterne Jeppe Aakjær og Harald Bergstedt, som på mange måder var med til at definere hans karriere.

Bogen udkom første gang i 1939.

Jacob Saxtorph-Mikkelsen (1878-1951) var en dansk komponist og visesanger. Han skrev mange af sine egne sange, men en del af hans repertoire bestod også af digte af blandt andre Jeppe Aakjær og Kaj Munk, som han satte musik til. Jacob Saxtorph-Mikkelsen er i dag bedst kendt for sangen ”Anna var i Anders Kær”.