En 9. klasse skal pÄ lejrskole i Silkeborgskovene. Men da de er ankommet og skal i gang med deres projekt, viser det sig, at skoven gemmer pÄ en uhyggelig og grusom hemmelighed fra fortiden. David, Anders, Eva og Linda bliver involveret i den mystiske sag, der involverer et spÞgelse, en gammel vagabond - og et grusomt ritual, Khi-ritualet ...
Det er godt nok spĂŠndende
Bjarne Dalsgaard Svendsen burde fĂ„ en medalje. Han skriver de bĂžger, som ingen andre gider (eller kan) skrive. Oppe fra deres skinhellige himle mĂ„ Jan og Kim nikke venligt ned til den unge mand fra Ăstjylland og hans mission. Bjarne Dalsgaard Svendsen blev forfatter, fordi han ville skrive videre pĂ„ drengenes krudt, men i sin egen tid - og lidt mindre skinhelligt. /.../
I hovedrollerne ses David, Anders, Eva og Linda - de emmer af hverdag. Og de trÊder i karakter som mere end seriehelte, fordi Bjarne Dalsgaard Svendsen gÄr den okkulte planke helt ud. Det er hans hemmelige forfattervÄben, at gÞre det overnaturlige betÊnkeligt naturligt. Han mÄ selv have hoppet i stolen, da han skrev Khi-ritualet. De fire ca. 15-Ärige kommer op mod noget, der er urgammelt, ondt og vÊrre end vandglas. Linda bliver besat, og David mÄ til en anden dimension. En psykolog ville fryde sig over forfatterens raids i sindets dybder, men et eller andet sted giver han ogsÄ sÄdan noget baghjul, fordi han selv var med, da det forfÊrdelige ritual skulle besejres. Han ved, hvad han sÄ, da pigen var som "en luciabrud fra helvede".
Bjarne Dalsgaard Svendsen skriver altid ligetil, han er fremme pÄ sprogbeatet og fuld af krudt. Han gider til den store guldmedalje.
Steffen Larsen, Politikens netavis