Hvad er selvet egentligt for noget? Er det en indre kerne, vi bÊrer rundt pÄ? Er det noget, vi skal udvikle og realisere? Eller kan det faktisk vÊre smertefuldt at tro, at vi ene og alene skal forstÄs som et selv?
I den vestlige psykologiske tradition er forstĂ„elsen af mennesket filtret godt og grundigt sammen med ideen om et selv. Og de fleste teorier siger, at terapi handler om at styrke selvet. Men samtidig oplever vi i dag en stigende interesse hos bĂ„de den enkelte og hos psykologerne for Ăžstlige praksisformer som meditation, mindfulness og compassion â ikke mindst i forbindelse med den sĂ„kaldte tredje bĂžlge af kognitive terapiformer.
Ligesom neuroforskerne er begyndt at se pÄ, hvad meditation gÞr ved hjernen. Tilgange og tilstand, der alle handler om at kunne sÊtte sig udover selvet og mÄske endda glemme det for et Þjeblik. Men hvordan kan vi koble ideen om selvlÞshed til den vestlige psykologiske praksis og forstÄelse af mennesket?
âKunsten at glemme sig selvâ er en lille og veloplagt bog, der sĂŠtter ind i denne tilsyneladende modsĂŠtning. Psykolog Kaspar Meitil ser her pĂ„, hvad de store psykologiske teorier, vi stadig bruger i dag, har at sige om selvlĂžshed, og hvad forskningen er kommet frem til, er pĂ„ fĂŠrde i hjernen under meditation. Og sĂ„ viser han, at ideen om det selvlĂžse slet ikke er sĂ„ fremmed for den vestlige psykologi, som vi gĂ„r og tror. Faktisk kan det vĂŠre en ganske naturlig videreudvikling.
Bogen henvender sig til bÄde den alment interesserede og til den, der arbejder mennesker.