PÄ sin vandring pÄ caminoen fra Saint-Jean-Pied-de Port til Santiago de Compostela og videre til Finisterre mÞder Pilgrimmen mangen et spÞjst menneske og fortÊller sine usandsynlige historier. Ingen tror ham; han er en lÞgner, siger man. Ulyksaligvis mÄ han lyve for at vÊre trovÊrdig, og en lille lÞgn gÞr begivenheden eller oplevelsen plausibel.
Ingen mÄ dog betvivle Pilgrimmens mÞde med de tamilske tigere eller natten pÄ toppen af Kilimanjaro i en lagenpose sammen med en kommunist. OgsÄ gÄturen over Livingstone Mountains er autentisk. At Pilgrimmens far overlevede stÞddosering med et for lÊgerne helt ukendt prÊparat, stÄr ogsÄ til troende.
Mere tvivlsomme er Pilgrimmens samtaler med Buddhisten. Han gengiver dialogerne, som han mener at huske dem, men Pilgrimmen er gammel. Han husker ikke meget. Men Den KlasselÞse er klasselÞs, Slagteren er slagter, og Pomfritten er en pomfrit. Om Buddhisten er buddhist, vides ikke, men en heks er en heks, en pilgrim er en pilgrim, og en pilgrim skriver ikke alt pÄ latin.
Uddrag af bogen
â Javel, men bortset fra Ivar og hans lidt sĂŠre facon var det jo meget fredeligt.
â NĂ„h, rĂžde Ejnar blev da kastreret uden dom.
â NĂ„, ja, pigen var jo kun otte Ă„r, men blev han kastreret?
â Ja, politiet hentede ham efter voldtĂŠgten, og han blev indlagt. Hospitalet skar klunkerne af, men der var ingen retssag.
â Ja, lovligt kan det jo nĂŠppe have vĂŠret.
â Nej! og vi har da ogsĂ„ et eksempel pĂ„ gruppevoldtĂŠgt.
â Ă h, var der ikke tale om drengestreger?
â Nej, de var fem om det. Den ĂŠldste af drengene var atten, en var seksten, tre lidt yngre, og pigen var kun elleve, men det blev ikke anmeldt.
â Hvorfor ikke?
â Pigens forĂŠldre havde meget lav social status, og pigens tolvĂ„rige bror var for Ăžvrigt med i gruppen.
Om forfatteren
Villy Bang-Madsen er opvokset pÄ en gÄrd i en sÞskendeflok pÄ otte i Djeld i Jylland. Han ser tilbage pÄ en tilvÊrelse i en omskiftelig tid med en lun og lommefilosofisk erkendelse af, at mennesker er og bliver en mÊrkelig, udefinerbar stÞrrelse, og hans skildringer giver stof til bÄde morskab og eftertanke.