(1)

Rosmersholm

E-book


Dramaet "Rosmersholm" fra 1886 anses af mange kritikere for at være Henrik Ibsens mesterværk. Det udspiller sig på en gammel herregård i det sydlige Norge, hvor den forhenværende præst Johannes Rosmer lever i et forhold med sin husholderske Rebecca West, mens konservative og liberale kræfter kæmper om magten i landet.

Den norske dramatiker og digter Henrik Ibsen (1828-1906) er én af de vigtigste forfattere i Det Moderne Gennembrud og regnes som grundlæggeren af det moderne drama med skuespil, der sætter den menneskelige psykologi i centrum og kredser om den fortid, det er så umuligt at flygte fra. Ibsen er verdensberømt for skuespil som "Et dukkehjem", "Peer Gynt" og "Hedda Gabler", men producerede i alt over tyve dramaer, der stadig opføres på teatre over hele verden.