Da Georg Brandes, i en alder af 83 Är, udsendte sin lille perle "Sagnet om Jesus" Þnskede han, for mÄske fÞrste gang, at rejse en debat, en forargelsens fejde, hvor tÊnkende mennesker kunne komme pÄ videnskabelig sund og realistisk grund med en opgivelse af nedarvede lÞgnes vrangforestillinger.
Som alle gode og velformulerede litterater med noget pÄ hjertet, nÄede doktor Brandes da ogsÄ, endnu engang, at rejse en "storm af forbitrelse og protest", som det hedder i bagsidenoterne til "Sagnet om Jesus" i dens 1988 e.v. udgave. DesvÊrre stod fronterne allerede sÄ fastgroede, at der kan stilles spÞrgsmÄlstegn ved, hvor mange mennesker der egentlig skiftede standpunkt, blev klogere og mere i balance med virkelighedens realiteter.
Tordenskjolds Soldater, brandesianerne, fritÊnkerne kunne vel intet andet end forholde sig enige af hjertet, mens de kristelige, grundtvigianerne, indre missionsfolk og det store brede folk, blot sÄ den dÊmoniske Brandes spille et sidste folkeforfÞrende es pÄ bordet, et es som man imÞdegik pÄ den for kristelige sÄ typiske mÄde, med en blanding af hÞjtrÄbende, altoverdÞvende personlige beskyldninger, religiÞs, etnisk diskriminering, afvisende foragt og doms- og fortabelsestrusler med logikfÞlge fra den kristelige dogmatik.
Dog, hvordan man end vender og drejer sagen, Brandes havde ramt og det sÄ hÄrdt, at kristendommen havde fÄet et, om end langsomt, livsdrÊnende banesÄr. Nedenfor skal doktor Brandes' bog gennemgÄs i nogen detalje, sÄledes at en overvejende del af hans argumenter bliver genfremstillet, oftest med citat fra hans egne ord.
Ideen heri prÞver ikke at erstatte lÊserens lÊsning af dette hovedvÊrk i dansk religiÞs tÊnkning, men at fremstille de vÊsentligste pointer, som ikke virker enestÄende for Brandes, men som hos ham har fundet et enestÄende udtryk, klart formuleret og med den for ham sÄ velkendte tekstnÊre indsigt og redelighed.
Brandes hovedmetode: at finde langt tidligere belĂŠg for at Jesus-figurens legender og udsagn stort set alle kan genfindes, i igen stort set enslydende versioner, i oldtidskulturen lĂŠnge inden Jesus-skikkelsens postulerede liv. Dertil anfĂžrer han en rĂŠkke historiske kendsgerninger, som evangeliernes forfattere ikke har kendt til og taget hĂžjde for, og han kan derfor allerede p. 19 af sin bog skrive:
- Per Ă strup Olsen