Kirstens historie er ikke enestÄende i dagens Danmark, men den er heller ikke for tÞsedrenge.
Efter et hÄrdt liv bliver hun en dag indlagt og som 58-Ärig diagnosticeret med Alzheimers. Vi fÞlger familiens dilemma, da Kirstens mand selv insisterer pÄ at passe hende, men dÞr og efterlader hende hjÊlpelÞs. Vi er med hende pÄ den travle hospitalsafdeling, grÊder med hende, da hun dumper i urskivetesten, prÞver at holde tungen lige i munden, da hun som en kastebold bliver sendt rundt i den kommunale visitationsjungle, oplever Arbejde Adlers perle af en aflastningsafdeling midt pÄ NÞrrebro og Änder lettet op, da hun med plyssofa, seng og teaktrÊskommode indtager den lÊnge ventede plejehjemsplads pÄ Lolland.
Kirsten ville gerne selv have fortalt historien, men mistede ret hurtigt evnen til at skrive. Det faldt derfor i forfatterens lod, som Kirstens sĂžster, at viderebringe hendes skĂŠbne.
Uddrag af bogen
âVed mor godt, jeg er dement?â
Jeg svarer, at det ved mor godt, og derfor er mor ogsÄ glad for, at hun er her, hvor der er folk, der kan hjÊlpe, nÄr der er noget, hun ikke lige kan huske.
âJamen er der andre i familien, der er blevet demente?â
SĂ„ snakker vi lidt om far og moster, som begge var gamle, da de fik det, og det var ogsĂ„ pĂ„ en lidt anden mĂ„de. Der er ogsĂ„ rigtig mange, der er demente, det er nĂŠrmest blevet moderne, fortĂŠller jeg hende. Vi bliver enige om, at det meget har at gĂžre med, hvordan man taâr det. Lidt spĂžgefuldt kan hun finde pĂ„ at sige, at det her demens, det kan altsĂ„ ikke anbefales. FĂžrste gang, den rĂžg af panden, tĂŠnkte jeg: Tak for kaffe!
Om forfatteren
Karen Zubari (f. 1953) skriver visetekster og har udgivet digtsamlingerne Digte fra en blondekant og Ingen anemoner er sĂ„ blĂ„. Erindringsglimt i prosa fra en tid som hjemmehjĂŠlper udkom i StORDstrĂžmmen Antologi 2015. Hun sidder i Lolland ĂldrerĂ„d.