De har altid vĂŠret ved vores side. Usynlige, godhjertede, beskyttende.
MenneskeslĂŠgten har altid kendt til dem og i visse perioder accepteret dem. Vores tidligste forfĂŠdre i jernalderen og vikingetiden kaldte dem fylgje, fylgia, fĂžlgesvend. Da kristendommen kom, blev de kaldt skytsengle. SkytsĂ„nd, skytshelgen, skytspatron, beskytter, vogter, englevagt, god fe, guide, leder. BenĂŠvnelserne er sĂ„ mange, at man i virkeligheden indser, at det drejer sig om et fĂŠnomen. I vore dage bruger man helst betegnelsen hjĂŠlpere âŠ
Da Margit Sandemo opfordrede lÊserne af et norsk ugeblad til at skrive om deres egne erfaringer med hjÊlperne, blev resultatet i fÞrste omgang lidt over hundrede breve. OgsÄ mens bogen blev skrevet, strÞmmede det stadig ind med beretninger. Selv om det pÄ ingen mÄde er noget forsÞg pÄ at skrive en videnskabelig afhandling om fÊnomenet, overbeviser denne samling om, at der er noget ved vores side, uanset hvad vi vÊlger at kalde dem. De fÊrreste af os kan mÊrke dem, endnu fÊrre fÄr dem at se,
men de er der, beskytter os og passer pĂ„ os. Vi er ikke alene âŠ
En anderledes bog af Margit Sandemo!