Religion står i dag i et underligt dilemma. Danskerne bliver mere og mere kritiske over for etablerede religiøse praksisser, samtidig med at stadig flere søger mening og vejledning i religiøse kontekster, traditionelle såvel som alternative. Folkekirkerne står tomme om søndagen, men kirkegårdenes gravsteder pyntes op med lys og religiøse symboler. Mange sætter deres egen individuelle tro sammen ud fra forskellige trossystemer som buddhisme, kristendom, hinduisme og new age og opsøger healere og hellige kilder ved sygdom. Hos filosoffen Ludwig Wittgenstein finder man undersøgelser af en sådan religiøsitet, som er løsrevet fra kulturens etablerede religion. Han var dybt optaget af de grunde, som gør mennesker religiøse, samtidig med at han aldrig udviste nogen synderlig interesse for den etablerede religion i sin samtid. Som det er tilfældet for mange i dag var det religiøse for Wittgenstein et personligt projekt. Igennem det religiøse søgte han at finde en referenceramme, som kunne etablere mening i hans liv. Antologien fremstiller den nutidige relevans af Wittgensteins religionsopfattelse og præsenterer samtidig et levende forskningsområde ved at samle de mest fremtrædende danske forskere fra filosofi, teologi og religionsvidenskab inden for Wittgensteins religionsfilosofi.