VÌrdier, holdninger og køn afgør, hvor klimavenligt vi handler i dagligdagen. Komplicerede opgørelser over CO2-udledninger er derimod uden større betydning for folks handlinger. Politiske initiativer skal vÌre forenelige med hverdagslivets rutiner for at have en effekt.
Denne bog er den første sociologiske analyse af, hvordan danske unge forholder sig til den globale opvarmning. Fokus ligger pü de 18-35-ürige, hvis adfÌrd bliver afgørende for fremtidens klima. Undersøgelsen viser, at unge er bekymrede for klimaforandringerne og generelt vil pütage sig et ansvar for at mindske udledningen af CO2. Men de ved ikke hvordan, og mange tvivler pü, at den personlige indsats nytter i det store perspektiv. Et flertal efterlyser derfor et stÌrkere politisk lederskab pü klimaomrüdet.
Klimaets sociale tilstand giver indsigt i forhold, der enten modvirker eller støtter de unges udvikling af en mere klimavenlig adfÌrd. Da mange unge integrerer deres klimaforstüelse med en bekymring for naturen, kan statslige indgreb fx med fordel knyttes til individets naturinteresse og ønske om at beskytte miljøet.