(0)

"Kongerne" mødtes i retten

audioboek


Ved 21-tiden den 23. august 1983 vinkede toldere ved den danske grænse i Padborg en norsk lastbil ind til siden for at foretage en nærmere kontrol.

Bilen var udstyret med en såkaldt tryktank, og i den stod 8.000 flasker brændevin og 360 flasker vin nydeligt opstablet. Det var indkøbt fra et lager i Hamburg.

Dette markerede indledningen til den hidtil mest komplicerede smugleraffære i Norges historie. 71 gange tidligere var smuglerligaen kørt over landegrænserne uden at blive stoppet af toldmyndighederne, og det var lykkedes at indføre næsten en million flasker fra Tyskland til Norge - men nu revnede ballonen altså.