Danny Heinricht er maler.
Hans glasklare motiver hviler gerne i et gyldent skær af ro, af afklaret forventning, men rummer også overraskelsen: Et umuligt element, der trodser fornuft og viden.
Som digter skaber han også store, perspektivdybe billeder i ganske få ord. "Himmelfjord".
Også her lægger han en ekstra dimension ind i de tilsyneladende enkle værker. Et paradoks, en umulig modsætning. Som i titlen: "Lyde høres bedst i stilhed".
Ja, selvfølgelig ... eller hov:
Stilhed forudsætter jo, at der ingen lyde er.