Forført i Aarhus

Boekenseries • 2 boeken

Felicia har fuld fart på karrieren. Efter økonomistudiet blev hun udvalgt til et internationalt talentprogram, og hun står allerede med et ben ude af Danmark. Derfor er det ubelejligt, at den mystiske mand, hun tog med hjem fra den årlige julefrokost, viser sig at være både sød og svær at glemme. Så svær, at hun er nødt til at se ham igen – også selvom timingen ikke kunne være værre. Deres kemi er noget helt særligt, men jo mere tid de tilbringer sammen, desto mere føles det, som om han skjuler noget …

Som enkemand og far til to følger Claes’ hverdag et nøje planlagt skema fyldt med savn, arbejde og vasketøj. Der er ikke plads til at falde for nogen og slet ikke Felicia, der snart skal rejse. For selv hvis han var klar til at komme videre, vil hun så kunne acceptere, at den bekymringsløse fyr, hun mødte til julefrokosten, har en familie, en masse forpligtelser og en tragisk fortid?

"Vild i varmen" er en hjertevarm fortælling om modsætninger, der mødes, og om at overvinde udfordringer – særligt de indre. Bogen er anden, fritstående bog i L. Shermans Forført i Aarhus-serie.

Skrevet om "Vild i natten":

”Vild i natten er skrevet i et let og flydende sprog, og man flyver gennem siderne. Beskrivelserne af Aarhus bidrager til en genkendelighed, der er meget velkommen.” – Lektørudtalelse, DBC

”Vild i natten kommer igennem hele følelsesregistret, så man ikke kan lægge den fra sig, før den er læst færdig.” – Den Romantiske Bogblog

”Endnu en super romance fra L. Sherman, som i den grad har sat sit præg på dansk romance, og absolut er en af mine yndlingsforfattere.” – Marias Boghylde

”Wauw! L. Sherman er bare en sand mester til at skabe en medrivende, intens, saftig og rørende romance, som får hjertet til at slå hurtigere og kinderne til at rødme.” – You.Look.Like.A.Book

2 van 2 titels

Je hebt alle boeken in de serie Forført i Aarhus weergegeven