Hvad stiller man op, nĂĽr man bliver anklaget for vold overfor sit eget barn?
SkolelÌreren Lotte für et opkald fra kommunen med mistanke om, at hun har slüet sin søn. Selvom kommunen tror, at der er tale om chikane, sü har de rettet blikket mod familien, og Lotte tvivler mere og mere pü sin rolle som mor i takt med, at eksmanden presser hende der, hvor det gør mest ondt.
Digtromanen skifter mellem tre tidsspor. Fra nutidens kamp om børnene kommer vi tilbage til dengang, Lotte møder børnenes far, hvor hun lader sig overbevise om, at hun har fundet manden i sit liv. Bogens tredje spor handler om Lottes opvÌkst i en familie med fysisk og psykisk vold, hvor hun skal vÌre sød og finde sig i hvad som helst, mens forÌldrene kan sole sig i at tage sig af udsatte børn.
Der er nogen der siger er en digtroman om, hvordan man finder troen pĂĽ sig selv, mens man bliver pillet fra hinanden med brutal manipulation i de nĂŚrmeste relationer.
Anne Zenon, f. 1974, debuterede som forfatter med digtromanen Ikke noget at tale om, en rapkĂŚftet digtroman om skilsmisse, krise, moderskab og dysfunktionelle familierelationer. Bogen blev flot modtaget og var nomineret til ĂĽrets debutant. Forfatteren er optaget af de nĂŚre relationer, og hvordan sproget ikke altid kan bruges til at tale sammen. I Annes nye bog demonstrerer hun, hvor stor en fortĂŚlling, der kan ligge i bogens korte linjer og ikke mindst mellem dem.