âTordenen buldrede frem inde i hende, og andrikken gik til angreb mod hendes ben. Hun sparkede den vĂŚk, sĂĽ den ufrivilligt fløj gennem luften, indtil den ramte et trĂŚ og faldt til jorden. Kvindens opmĂŚrksomhed blev nu igen rettet mod andens vinge. âKnĂŚk den,â rĂĽbte stemmen.â BrĂŚk vingen pĂĽ det grimme dyr.â
En augustdag trÌder Cecilie Knudsen spÌndt ind pü pÌdagogseminariets matrikel. Her møder hun Ulla, som hun hurtigt fatter sympati for. Mens deres venskab udvikler sig, forsøger Cecilie at forstü Ullas ophav og opvÌkst. Dette fører hende langt ind i et af Danmarkshistoriens allermørkeste kapitler. Men, hvad Cecilie ikke ved, er, at fortiden hun har prikket til, har sat mørke spor i Ulla. Og som en sulten blÌksprutte efter mange ür i dvale er mørket nu vügnet. Det rÌkker stÌdigt sine lange tentakler ud efter Cecilie. Og efterlader hende ündeløs og skrÌmt.
Larmende stilhed er en fortĂŚlling om menneskets skyggesider og sindets uendelige kringelkroge. Det er en historie, der stiller spørgsmĂĽlstegn ved begreberne arv og miljø; hvad vejer tungest â genetik eller omgivelsernes indflydelse? Derudover cirkler romanen om eksistentielle spørgsmĂĽl som: hvor godt kender du egentlig din omgangskreds â og dig selv for den sagsskyld?