”Tordenen buldrede frem inde i hende, og andrikken gik til angreb mod hendes ben. Hun sparkede den væk, så den ufrivilligt fløj gennem luften, indtil den ramte et træ og faldt til jorden. Kvindens opmærksomhed blev nu igen rettet mod andens vinge. ”Knæk den,” råbte stemmen.” Bræk vingen på det grimme dyr.”

En augustdag træder Cecilie Knudsen spændt ind på pædagogseminariets matrikel. Her møder hun Ulla, som hun hurtigt fatter sympati for. Mens deres venskab udvikler sig, forsøger Cecilie at forstå Ullas ophav og opvækst. Dette fører hende langt ind i et af Danmarkshistoriens allermørkeste kapitler. Men, hvad Cecilie ikke ved, er, at fortiden hun har prikket til, har sat mørke spor i Ulla. Og som en sulten blæksprutte efter mange år i dvale er mørket nu vågnet. Det rækker stædigt sine lange tentakler ud efter Cecilie. Og efterlader hende åndeløs og skræmt.

Larmende stilhed er en fortælling om menneskets skyggesider og sindets uendelige kringelkroge. Det er en historie, der stiller spørgsmålstegn ved begreberne arv og miljø; hvad vejer tungest – genetik eller omgivelsernes indflydelse? Derudover cirkler romanen om eksistentielle spørgsmål som: hvor godt kender du egentlig din omgangskreds – og dig selv for den sagsskyld?