Bogens mange emner, som ses i indholdsfortegnelsen, foregür i 3 tidsafsnit i rÌkkefølgen: Tiden før døden, selve døden og tiden efter dødsfaldet. Hensigten med bogen er, at den medgiver hjÌlpemetoder til mennesker i sorg. HjÌlpemetoderne kan bruges af dem, der kender den sørgende eller af den sørgende selv. Sorgen overvindes, takket vÌre at andre hjÌlper os ud af krisen ved f.eks. at lytte til os, sü vi dermed lettes for sorg og eventuelle skyldfølelser. Mület med bogen er, at den sørgende opmuntres til at fü livsmodet tilbage. Hold dig som sørgende til dem, der spreder lys i dit liv, og vrag lyseslukkerne. Livsgnisten vender tilbage, nür den sørgende med støtte og opmuntring fra andre für lyst til at deltage i fÌllesskabet igen. Hvis familien, venner, naboer, prÌsten eller denne bog ikke giver tilstrÌkkelig hjÌlp, sü søg hjÌlp hos psykologer eller psykiatere.
Uddrag af bogen
Karin mistede sin datter i en fÌrdselsulykke. Den 16-ürige datter havde i küdhed siddet pü skødet af en 19-ürig ung mand for at lÌre at køre bil. Ulykken skete uden for en gravers bopÌl. Det var ham, der sidst havde talt beroligende med hende, indtil ambulancen kom. Graveren havde det psykisk dürligt og ringede mig op flere gange for at tale om sit chok.
Karin besøgte jeg tre uger efter datterens bisĂŚttelse. Hun havde brug for at tale med mig om sin sorg. Hver gang vi mødte hinanden i byen, sludrede vi derefter meget sammen. Et halvt ĂĽr senere ringede telefonen en nat klokken to. Det var Karin, som sagde: âJeg er pĂĽ sygehuset. Kan du komme og hjĂŚlpe mig, for KĂŚmpe faldt ned ad trappen og døde.â KĂŚmpe var hendes samlever. Jeg kom. Jeg kørte Karin hjem klokken fem om morgenen.
Om forfatteren
Hans Marxen er landmandssøn fra Sydslesvig, tog dansk realeksamen i Slesvig, bestod lÌrereksamen fra Ribe seminarium i 1961 og fik ansÌttelse i Danmark og Sydslesvig, praktiserede sorgterapi med pürørende som folkekirkeprÌst fra 1984 i 19 ür, hvad enten man var folkekirkemedlem eller ej.