Ingemanns historiske vÌrker nød stor udbredelse og havde dyb indvirkning pü danskernes nationale selvforstüelse, og han harmedes over den finlitterÌre kritik, de blev mødt med. Dette satiriske skrift er hans forsøg pü at tage til genmÌle.
Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.
Bernhard Severin Ingemann, 1789- 1862, nationaldigter fra den danske guldalder, hvis betydning for danskernes lÌselyst, nationalitetsfølelse og for litteraturens udbredelse er stort set uovertruffen. Hans store litterÌre produktion tÌller büde eventyr, historiske romaner, salmer og sange, og isÌr hans historiske romaner, der ikke altid holdt sig til fakta, fik store dele af den uoplyste, danske befolkning til at lÌse. Men ogsü salmerne, der var enkle, uhøjtidelige og med smukke natur-, lys- og morgenbilleder, kunne samle danskerne; fulde af varme, tryghed og harmoni gav de danskerne en nationalt forankret og tryg fornemmelse i en i øvrigt usikker tid med politisk ustabilitet, statskonkurs og generel landbrugskrise. LitterÌrt bevÌger han sig mellem den poetiske realisme med det trygge, nÌre hverdagsliv i centrum, og sü en mere overnaturlig verden fuld af mørke krÌfter. Hos Ingemann bliver det imidlertid aldrig rigtig farligt, idet kampen mellem det gode og onde stort set altid falder ud til det godes side. Dette skyldes hans trang til at afdÌkke det uigennemskuelige og igen bevÌgelsen hen mod realisme.