Ingemanns historiske vÊrker nÞd stor udbredelse og havde dyb indvirkning pÄ danskernes nationale selvforstÄelse, og han harmedes over den finlitterÊre kritik, de blev mÞdt med. Dette satiriske skrift er hans forsÞg pÄ at tage til genmÊle.
Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.
Bernhard Severin Ingemann, 1789- 1862, nationaldigter fra den danske guldalder, hvis betydning for danskernes lÊselyst, nationalitetsfÞlelse og for litteraturens udbredelse er stort set uovertruffen. Hans store litterÊre produktion tÊller bÄde eventyr, historiske romaner, salmer og sange, og isÊr hans historiske romaner, der ikke altid holdt sig til fakta, fik store dele af den uoplyste, danske befolkning til at lÊse. Men ogsÄ salmerne, der var enkle, uhÞjtidelige og med smukke natur-, lys- og morgenbilleder, kunne samle danskerne; fulde af varme, tryghed og harmoni gav de danskerne en nationalt forankret og tryg fornemmelse i en i Þvrigt usikker tid med politisk ustabilitet, statskonkurs og generel landbrugskrise. LitterÊrt bevÊger han sig mellem den poetiske realisme med det trygge, nÊre hverdagsliv i centrum, og sÄ en mere overnaturlig verden fuld af mÞrke krÊfter. Hos Ingemann bliver det imidlertid aldrig rigtig farligt, idet kampen mellem det gode og onde stort set altid falder ud til det godes side. Dette skyldes hans trang til at afdÊkke det uigennemskuelige og igen bevÊgelsen hen mod realisme.