Relationen mellem sprog, kultur og viden er kompleks, men den findes. I sprogundervisningen er der for eksempel fokus på, hvordan ordenes betydning adskiller sig fra et sprog til et andet. Men kulturer forandrer sig og forandrer dermed også de konnotationer, som ordene vækker. Relationen mellem sprog og kultur er nemlig ikke statisk - vores sprog påvirkes af den kulturelle kontekst, vi befinder os i. Vi tager gerne vores sprog med os, hvis vi slår os ned i udlandet, og der udvikler sproget sig i en ny kultur.
Mange er i dag også optaget af, at sproglæring kan ske samtidig med, at man læser et helt andet fag - geografi, samfundsfag, matematik, erhverv eller billedkunst. Studerende på de videregående uddannelser læser ofte fagtekster på fremmedsprog, men her bliver sproget tit blot mediet for indholdet, hvor man glemmer sprogets kulturlige og historiske forankring. Og det er vigtigt at få med, at diskurser, verdensforståelser og vidensformer varierer fra sprog til sprog. Race og etnicitet forstås eksempelvis forskelligt i de (tidligere) britiske og spanske kolonier.
Sproget påvirker altså den måde, vi opnår viden om kulturer på. Men hvad betyder det for indholdet, at det udtrykkes på et bestemt sprog? Og hvilken rolle spiller sprogfagene i forhold til kulturforståelsen? Det er blandt andet disse spørgsmål, "Sprogforum 62" ser nærmere på.
