Henrik Ibsens dramatiske digt på 43 vers om den sagnomspundne norske fisker Terje Vigen, som i 1809, da Napoleonskrigene rasede, brød den engelske blokade af den norske sydkyst og roede til Jylland i et desperat forsøg på at smugle føde tilbage til sin sultende kone og datter. Da han efter tre døgn på søen var tilbage i norsk farvand, blev han tilfangetaget og fængslet af en ung engelsk kaptajn. I 1814 blev han løsladt, men da var hans familie død. År senere arbejder han som lods og redder en ung engelsk familie fra druknedøden. Faderen viser sig at være den kaptajn, som havde fængslet ham.