EN FORTÆLLING OM SMÅKAGER, KONGESLOTTE OG ALT DET DER IKKE MÅ GLEMMES.
Jeg åbner døren, og det er Mormor.
Hej? siger jeg. Er du stukket af fra plejehjemmet?
Jeg er tørstig, siger Mormor, og jeg laver isvand, og vi sætter os ud i solen.
SĂĄ siger jeg: Der var engang.
Nu smiler hun. Hun nikker. Hun siger: Der var engang, jaeh. Men der kommer ikke mere, kun et smil.
Jeg siger: Et kongeslot?
