Den 10. november 1871 stod den engelske journalist Henry M. Stanley endelig over for den verdensberømte opdagelsesrejsende dr. David Livingstone ved Tanganyikasøen dybt inde i hjertet af Afrika.
Dette historiske møde var højdepunktet pü Stanleys lange og farefulde rejse ind pü det afrikanske kontinent, der for europÌere i slutningen af det 19. ürhundrede mest af alt var hvide pletter pü et landkort. Pü hans fÌrd afslørede det sig selv som et fantastisk, tropisk vildnis fuldt af dødbringende sygdomme, fjendtlige indfødte og fremmedhed.
Otte müneder tidligere var Stanley blevet sendt af sted af den amerikanske avis the New York Herald for at finde frem til den forsvundne opdagelsesrejsende og forhübentlig en god historie. Det gik bedre end hans redaktør kunne have hübet pü, for i dag er Stanleys rejseberetning en udødelig klassiker inden for genren og har sikret ham en plads som en af de mest talentfulde historiefortÌllere om rejser og opdagelser pü det afrikanske kontinent. Med sin beretning satte Stanley nye standarder for journalistikken som den dag i dag er prÌget af hans reportageform.
Hvordan jeg fandt Livingstone blev udgivet første gang i 1872 og foreligger nu i en nyoversat udgave.
DAVID LIVINGSTONE (1813-1873) var født i Skotland og uddannede sig til lÌge. Han kom til Afrika som missionÌr i 1840, men det blev som opdagelsesrejsende, at han slog sit navn fast i samtiden. Han var den første hvide mand til at se Victoriavandfaldene, som han ogsü navngav, og en af de første europÌere til at krydse Afrika. I 1866 ledte han en ekspedition ind i Afrikas indre med det formül at finde Nilens kilde, men forhindringer og et svÌkket helbred gjorde rejsen vanskelig, og i Europa hørte man intet nyt fra ham. Livingstone blev i Afrika, efter Stanley havde fundet ham, og døde af malaria i 1873.
HENRY MORTON STANLEY (1841â1904) blev født i Wales som John Rowlands og rejste som 18-ĂĽrig til Amerika, hvor han efterfølgende
altid hÌvede at vÌre blevet født. Han deltog pü begge sider i den amerikanske borgerkrig, og efter krigen blev han journalist og reporterede fra de sidste store indianerkrige, før han blev en af avisen the New York Heralds oversøiske korrespondenter. Han blev en af new journalisms første udøvere og ledte flere ekspeditioner ind i det afrikanske kontinent, blandt andet for den belgiske konge Leopold d. 2. I 1899 blev han slüet til ridder som en anerkendelse af det arbejde, han havde gjort for det britiske imperium i Afrika.