Finn Slumstrups bog er en skildring af, hvorledes tilvÌrelsen brat Ìndrer sig nür man anskaffer sig en hund. Den sükaldte sunde fornuft fortÌller dig, at den mÌrkelige følelse af samhørighed mellem menneske og dyr er noget vi finder pü, og at hunden ikke har det pü samme müde, men holder sig til os, fordi den für mad og en varm kurv. Südan ser kalkylen ud i et samfund som det danske. Problemet er bare, at den ikke holder. Hundens adfÌrd har i hvert fald vist Slumstrup, at det er forkert. Samhørigheden er gensidig. I forordet hedder det, at "samlivet med Liva har udviklet sig til en südan rigdom, at jeg har füet behov for at fortÌlle om det".
Hunde- og menneskepsykologi fylder i bogen, det samme gør de erindringsrefleksioner, som samvĂŚret i øvrigt giver anledning til: om bedste venner, om forfattere, musikere og øboere. Beskrivelsen af Ărø og Ărøskøbing fylder rammerne ud og giver lĂŚseren et signalement af et tilpas overskueligt samfund for bĂĽde mand og hund. I en rĂŚkke af bogens kapitler er det hunden, der fører ordet og ser verden â i knĂŚhøjde. Det er bogen i det hele taget: en skildring i knĂŚhøjde.
Finn Slumstrup (1941-2018) var forfatter, foredragsholder og højskoleforstander. Han gjorde sig isÌr bemÌrket som formand for GrÌnseforeningen, informationschef for Dansk FlygtningehjÌlp og kanalchef pü P1. Han var en vÌsentlig dansk kulturperson, blandt andet som drivkraft i bevÌgelsen "Oprør fra Udkanten".