Magiens cirkel
Torn mÌrkede hvordan Rosentorns bevidsthed og magiske kraft trak sig vÌk, som om hun var faldet ud over en dyb afgrund. Han satte i et spring efter Rosentorn og fik fat i en lille, flagrende rod af hendes kraft. Torn rullede sig sammen til en kugle og faldt som en sten efter sin døende lÌremester ... Alting omkring ham var mÌrkeligt. Billeder og lyde som forekom büde spøgelsesagtige og velkendte strømmede ham i møde og forsvandt igen. Han übnede hünden og betragtede den tot af Rosentorns kraft han havde haget sig fast i da de var begyndt at falde. Hans fødder var nøgne, og under dem mÌrkede han en storbygades grü brosten. Der var hverken vinduer eller døre i de høje, dystre bygninger der türnede sig op omkring ham. Her i denne grü stenlabyrint var alt dødt ...
