Ali Aminali var 5 Är, da han mÄtte flygte til Danmark med sine forÊldre fra det islamistiske prÊstestyre i Iran. Efter en tryg opvÊkst i à lsgÄrde uddannede han sig til socialrÄdgiver og har siden 2014 arbejdet med integration og beskÊftigelse i Aarhus og Silkeborg. Han har med egne Þjne set, hvordan kvinder med anden etnisk baggrund pÄ kontanthjÊlp bliver behandlet anderledes end danske kvinder i samme situation. Der er en grundlÊggende holdning i systemet om, at det er synd for flygtninge og indvandrere, og der bliver taget sÄ meget hensyn, at det spÊnder ben for den vigtige integration.
Bogen udfolder fÞrst Alis egen historie: barndomsÄrene i Iran, senere skolestarten i Danmark, hvor de fÞrste tegn pÄ en overbeskyttende integration viser sit ansigt. Bl.a. mente man, at Ali kunne have krigstraumer, pÄ trods af at han aldrig havde oplevet decideret krig, og han blev derfor sendt til psykolog, som hurtigt kunne berolige myndighederne med, at han var sund og rask. I gymnasiet stÞder Ali for alvor pÄ udfordringer, da han fra bÄde venstreorienterede elever og fra andre indvandrere konfronteres med, at han har forrÄdt sine iranske rÞdder.
I bogens anden del fortÊller Ali Aminali om sine erfaringer som socialrÄdgiver i integrationssystemet. Gennem en rÊkke cases udfolder han de problematikker, han mener, at bÄde indvandrere og det offentlige er lige gode om. Sidst i bogen kommer han med bud pÄ, hvordan Danmark lykkes med at integrere det, han kalder potentielt ressourcestÊrke individer.