Europa ser gerne sig selv som direkte arvtager til den klassiske antik. Men den europÌiske renÌssance kunne ikke have fundet sted uden araberne, der allerede i det 8.-9. ürhundrede overtog den grÌsk-romerske videnskabelige arv. Mens antikkens medicin var ukendt i middelalderens Vesten, arbejdede araberne med at udvikle og opdatere arven med egne, persiske og indiske betragtninger, der suverÌnt sammenkoblede filosofi og medicin. Store talenter som al-Razi, al-Madjusi og Ibn Sina systematiserede og nedskrev den medicinske kunnen og teorier i store encyklopÌdiske afhandlinger, der i det 11.-12. ürhundrede strømmede til de europÌiske lÌrde i latinske oversÌttelser. Araberne var autoriteter inden for europÌisk medicin langt op i det 15. ürhundrede, og den arabiske medicin reprÌsenterer süledes et afgørende led i den vestlige medicinske tradition.
"Arabisk medicin" er den første danske prÌsentation af medicinens videnskabshistoriske udvikling i den arabiske verden og viser overbevisende, hvordan araberne ikke blot videregav den grÌsk-romerske viden, men i høj grad videreudviklede feltet og gjorde vÌsentlige opdagelser süsom introduktionen af kejsersnittet og bedøvelse ved inhalation.