Frants KrĂŒger er ganske fascineret af sin gĂŠst, Alexis Holck. Han er sĂ„ selvsikker og sorglĂžst ligeglad. De to venner nyder solen ved stranden, men med Ă©t bliver idyllen brudt. Ved synet af noget, der ligner en sĂŠl, lĂŠngere henne ad bredden griber Alexis Frantsâ gevĂŠr og skyder efter det. Men sĂ„ snart rĂžgen fra gevĂŠret har lettet, ser Frants et kvindelig med et lille sort sĂ„r i brystet flyde rundt omkring hans kajak. Frants er overbevist om, at det er Alexis, der ved et uheld har ramt kvinden, men det vil Alexis ikke hĂžre tale om. Faktisk vil han ikke engang vĂŠre med til at tilkalde politiet. Frants er chokeret over sin vens ligegyldighed, men gĂ„r dog med til at forlade stedet uden at sige det til nogen. Det viser sig dog, at sĂ„dan en oplevelse ikke er sĂ„ nem at ryste af sigâŠ
Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning.