Hovedpersonen i debutromanen Hendrik i Bakken fra 1904 er en indesluttet mand uden evne til at vÌkke kÌrlighed, sÌr, tavs og grim. Hustruen er hans modsÌtning, blid og stÌrk, beundret og elsket. Hendes tidlige død efterlader hovedpersonen i en fortsat følelsesstivnen. Begge personer har, som flere parallelle skikkelser i forfatterskabet, lünt trÌk fra Bregendahls forÌldre uden at vÌre portrÌtter.