"Den nordamerikanske indianer frembød den højeste type pĂĽ det hedenske og uciviliserede menneske. Han var ikke alene fortrĂŚffeligt udstyret i legemlig henseende, men besad tillige mĂŚrkelige sjĂŚlsevner. Men indianerne eksisterer ikke lĂŚngere i sin naturlige, frie tilstand. Den rest af dem, der nu opholder sig pĂĽ de dertil anviste landstrĂŚkninger (reservations), giver kun et tarveligt billede â en uĂŚgte kopi af en forsvunden tid."
Charles Alexander Eastman fortÌller om sine egne erindringer fra sin barndom blandt siouxindianerne. Allerede da han i starten af 1900-tallet udgav sin erindringsbog dedikeret til sin lille søn, var den verden og de mennesker, han var vokset op blandt blot en skygge af dem selv.
Charles Alexander Eastman (1858-1939) var en af det 19. ürhundredes mest indflydelsesrige mennesker inden for kampen for de indfødte amerikaneres rettigheder. Han havde rødder i sioux-stammen samt i England og Frankrig og anses for at vÌre den første forfatter, der skrev om amerikansk historie fra en indfødt amerikaners synspunkt. rnrnCharles Alexander Eastman var uddannet lÌge og anvendte büde traditionel naturmedicin, som han havde lÌrt af sin sioux-bedstemor, og vestlig medicin, som han studerede pü Darthmouth College i Boston. Han var medstifter af en lang rÌkke velgørenhedsorganisationer og tiltag for at forbedre unge indfødte amerikaneres vilkür. Som forfatter blev han blandt andet kendt for historierne om sin egen opvÌkst under indianernavnet Ohiyesa.